Forældreinfo Alexandra gruppe
Forældreinfo Alexandra gruppe
Kære forældre
Tusind tusind tak for al jeres hjælp til kørestævnet. Det gik rigtig godt og vi har fået en
masse ros fra Dansk Køre Selskab. Det er vigtigt I bakker op om og deltager ved
kørestævnerne og kræmmermarkedet. Her profilerer vi spejderne samt tjener penge, vi
kan bruge på materialer til spejdermøderne og holde egenbetalingen nede på turene.
Kontingent og udmeldelse
Kontingentet opkræves forud for hvert kvartal. Der opkræves kontingent i januar, april,
juli og oktober. Det fulde beløb, for kontingentperioden, skal betales hvis man udmeldes
efter et nyt kontingent kvartal er startet. Kontingentet tilbagebetales ikke, hvis
udmeldelse sker efter et nyt kontingent kvartal er startet.
Sommerafslutning
Sommerafslutningen holdes mandag den 16. juni kl. 17.00 - 20.00
Aftensmaden består af pølser og brød, som I selv skal lave på enten bål eller grill. Efter
maden vil der være kaffe, te og kage.
Man skal selv medbringe service (tallerken, kop, bestik).
Tilmelding til sommerfesten senest den 10. juni. Sms til Maria på 29915115.
SL26
Næste år afholdes Spejdernes Lejr, en lejr med spejdere fra flere lande. Det er en
kæmpe oplevelse for spejderne at deltage på en så stor lejr. SL26 er fra den 18. - 26.
juli. Det er ikke fastlagt hvor mange dage mikro og mini deltager, men junior, trop og
klan forventes at deltage hele lejren. En fuld lejr koster 2475 kr per deltager, hvis vi
tilmelder os senest februar 2026. Egenbetalingen for lejren er ikke fastlagt endnu, men
der vil være mulighed for at betale i mindre rater, som vi gjorde ved SL22.
Sæt kryds i kalenderen og kom frisk med tiltag til indtjening som kan dække udgifterne
til lejren.
Kræmmermarked
Årets kræmmermarked er 26. - 28. september. Vi får brug for mange hænder til at
dække vagterne med bagning, brygning af kaffe og salg. Inviter gerne onkler, tanter,
bedsteforældre og andet godtfolk til at hjælpe. Vagtplanen er klar og man kan skrive sig
på i spejderhytten.
Kørestævne
Årets sidste kørestævne er fra den 21. - 24. august. Vagtplanen er klar og man kan
skrive sig på i spejderhytten. Vi er på hele døgnet fra onsdag kl. 15 til søndag kl. ca. 14.
Inviter gerne onkler, tanter, bedsteforældre og andet godtfolk til at hjælpe.
Divisionstræf
Der er divisionstræf 3. - 5. oktober. Det er ikke besluttet hvor det skal afholdes endnu,
men sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu. Vi giver besked lige så snart vi ved mere
omkring tid og sted.
Nye grene
Efter sommerferien starter der to nye grene op i Alexandra gruppe. Familiespejder
kommer tilbage med Camilla, vores formand, som leder. Specialspejd starter op, som
de eneste i Holbæk kommune. Maria og Enja bliver ledere for denne gren. Vi starter op i
samarbejde med Specialsport. Spred gerne budskabet.
Spejderhilsen
Alexandra gruppes ledere & bestyrelse